Solpletter
er mørke områder på Solens overflade,
skabt af Solens magnetfelt.
Magnetfeltet i en solplet kan være flere tusinde
gange stærkere end Solens magnetfelt. Solpletter
er typisk 2000 grader koldere end de omkringliggende
områder, og de kan være flere gange større
end Jorden. Solplettallet er et mål for, hvor
mange solpletter, der er på Solens overflade på
et givent tidspunkt.
Når solplettallet plottes som en funktion af tiden,
kan man tydeligt se en 11 års cyklus i dataene.
Denne solcyklus er den vigtigste egenskab ved Solens
magnetiske aktivitet. Når solpletternes position
også plottes, får man et såkaldt sommerfuglediagram.
Her ser man hvordan solpletterne bevæger sig mod
ækvator i løbet af solcyklen. Mekanismerne,
der ligger bag magnetfeltets opståen og udseende,
er et af Solens store uløste mysterier.
Daglige solplettal stilles til rådighed af National
Geophysical Data Center,
http://www.ngdc.noaa.gov/.
Dr. David Hataways sommerfuglediagram kan findes på
http://science.nasa.gov/ssl/pad/solar/greenwch.htm
Visualisering:
Gengivelserne viser såvel sommerfuglediagrammet
(i midten til højre) som antallet af solpletter
i de 50 såkaldte bins (linier) mellem begge Solens
poler, hvor solpletterne tælles. Antallet er gengivet
dels ved farve, dels ved liniernes bredde.
Lyd-gengivelse:
Solpletternes 50 bins korresponderer med de hvide taster
på et koncertflygel. Den dybeste tone svarer til
Sydpolen. Inden for en måleperiode, der svarer
til Solens rotation, er lydstyrken porportional med
antallet af solpletter, og det største antal
høres først.
|