|
Solvinden består
af partikler fra Solen, der bevæger sig gennem
solsystemet, og som er medvirkende til nordlys. Partiklerne
stammer fra den såkaldte solatmosfære og
bliver derfra udslynget med en hastighed på op
til flere hundrede kilometer i sekundet. Partiklerne
holder denne hastighed gennem solsystemet, mens deres
tæthed gradvist aftager, jo længere væk
fra Solen de kommer. Solvinden kan opdeles i to forskellige
dele: den hurtige og den
langsomme solvind. Den hurtige solvind stammer fra såkaldte
korona-huller og kan ses som strukturer i solvinden
- strukturer, som bliver gentaget i intervaller,
der svarer til Solens 27 dages rotationsperioder. Derudover
kan udbrud som f.eks. solflarer og massive koronale
udbrud bidrage til solvinden. Sådanne forhold
giver en kortvarig, men kraftig stigning i partikeltætheden
og kan forårsage strømsvigt på Jorden,
satellitsammenbrud eller det smukke nordlys. Solvinden
er også magnetisk ladet, og retningen af dette
felt i forhold til Jordens magnetfelt bestemmer, hvor
kraftigt Jorden bliver påvirket af solvinden.
De data, der anvendes i nærværende projekt,
stammer fra solvindens hastighed, partikeltætheden
og fra magnetfeltets styrke og retning.
Datamålingerne stammer fra daglige middelværdier
for solvindsparametrene, målt af forskellige satellitter,
der har deres bane tæt ved Jorden. Disse data
er stillet til rådighed af "The National
Space Science Data Center" gennem databasen OMNIWeb.
Visualisering:
Gengivelserne viser de ovennævnte fire værdier.
Retningen, som svarer til Jordens magnetfelt, ser man
på vinkelgraden af de vertikale linier, magnetfeltets
styrke svarer til liniernes længde. Bredden af
båndet i midten svarer til hastigheden, og afstanden
mellem de ti linier svarer til tætheden af de
ladede partikler. Når måleværdierne
er interpolerede, vises de som gråtoner på
det pågældende sted. En interpoleret vinkel
vises som et punkt på den centrale akse i midten
af billedet.
Lyd-gengivelse:
Magnetfeltets styrke kontrollerer en kontrabas, som
høres bag ved solvind-projektionen. Celloen aktiveres
i overensstemmelse med partikeltætheden. Solvindens
hastighed høres som violin. Violin og cello blandes
i det akustiske rum. De ovennævnte klange bliver
moduleret både i tonehøjde og lydstyrke.
Vinklen i forhold til Jordens magnetfelt bliver ved
hjælp af granularsampling af violinens ændrede
klang spatialiseret.
|
