|
Solens totale udstråling
er et måleresultat af den totale energi fra den
elektromagnetiske stråling af alle bølgelængder,
som Solen udsender. Udstrålingen viser sig at
være størst, når Solen er mest aktiv,
hvilket er et resultat af to modsatrettede processer.
Solpletter på Solens overflade blokerer for strålingen
og giver anledning til fald i udstrålingen. Dette
fald bliver der delvist udlignet for ved, at andre magnetiske
områder, plagues og facules, udsender ekstra stråling.
Samlet set bliver resultatet, at der udsendes mest stråling
ved solmaksimum. Den energi, vi modtager fra Solen,
er en af de vigtigste faktorer for liv og klima på
Jorden. Men de ændringer, der er observeret i
Solens totale udstråling i løbet af de
sidste solcykler, er så små, at man ikke
forventer, at de har nogen signifikant indflydelse på
Jordens klima. Lang tids variationer i
Solens udstråling kan på den anden side
meget vel spille en rolle for klimaets udvikling.
De data, der er blevet brugt, er daglige middelværdier
af Solens totale udstråling, målt af forskellige
satellitter; nærmere betegnet er det version d25_07_0310a,
stillet til rådighed af PMOD/WRC, Davos, Schweiz,
hvor data fra forskellige satellitter er samlet og kalibreret.
Og der anvendes upublicerede data fra VIRGO eksperimentet
fra ESA/NASA's SOHO satellit.
For yderlige information cf. C. Fröhlich og J.
Lean, 1998, "The Suns Total Irradiance: Cycles,
Trends and Related Climate Change Uncertainties since
1978", Geophys.Res.Let., 25, pp. 4377-4380, 1998
Visualisering:
Både den indre cirkels størrelse og dens
farve svarer til Solens udstråling, og bliver
beregnet ud fra måledataene (ved morfing). Når
værdierne er interpolerede, ses det ved, at den
tynde cirkel ikke er til stede. Farven i den yderste
cirkel skifter ca. to gange i sekundet og springer fra
måling til måling.
Lyd-gengivelse:
Solens totale udstråling ændrer strygernes
klang, som afspilles på basis af data fra solvinden.
Ændringerne hos violin og cello tiltager med størrelsen
af de målte værdier.
| 
